Medicinsk brug af cannabis

DET SKAL DU VIDE:

Hvad er den medicinske brug af cannabis?

Cannabis, også kaldet marihuana, pot, weed eller hash, er et stof, der kommer fra cannabis sativa (hampplanten). Den medicinske brug af cannabis kaldes også medicinsk marihuana. Hele planten eller dens ekstrakter kan bruges til at kontrollere eller lindre medicinske eller mentale helbredstilstande. Virkningerne kan begynde med det samme og vare i 3 til 4 timer. Cannabis kan tages i form af en pille, kapsel, olie eller mundspray. Cannabis kan også ryges, bages til mad eller laves til te.

Hvilke medicinske tilstande eller symptomer kan cannabis bruges til at behandle?

  • Smerter eller betændelse
  • Kvalme, opkastning, tab af appetit eller vægttab
  • Prikken eller følelsesløshed fra nerveskade
  • Humør og søvnproblemer
  • Muskelspasmer, rysten (rysten), anfald eller tics
  • Væsketryk i øjet fra glaukom

Hvad er risiciene ved cannabisbrug?

  • Cannabis kan variere i kvalitet og styrke. Det kan fungere godt for nogle mennesker, men ikke for andre. Mængden af ​​cannabis, der er nødvendig, hvornår den skal bruges, eller om den virker, er muligvis ikke klar. Det kan forstyrre din evne til at køre bil eller betjene maskiner. Hvis du er gravid og bruger cannabis, kan det forhindre dit ufødte barn i at vokse normalt.
  • Cannabis kan få dig til at føle dig træt, fuld, svimmel eller høj. Det kan også forårsage eller forværre nogle af de virkninger, du forsøger at lindre. Cannabis kan forårsage angst, forvirring, nedsat hukommelse eller indlæringsbesvær. Cannabis øger risikoen for panikangst, depression eller at se eller høre ting, der ikke er ægte. Hvis du bruger hash i længere tid og derefter stopper, kan du have abstinenssymptomer. Du kan føle dig vred, angst, nervøs eller rastløs. Du kan miste din appetit, tabe dig eller have problemer med at sove.
  • Cannabis kan indeholde skadelige stoffer, såsom metaller eller svamp. Det kan øge din risiko for en lungeinfektion, langvarig bronkitis, astma eller andre lungesygdomme. At ryge cannabis kan øge din risiko for kræft i hoved, nakke og lunger. Cannabis kan også øge risikoen for et hjerteanfald eller slagtilfælde. Når det tages sammen med anden medicin, øger cannabis risikoen for bivirkninger.
  • Cannabis kan give problemer med at optage næringsstoffer, hvis du har leverproblemer. Hvis du har leverproblemer, kan cannabisbrug også få din lever til at danne ar og ikke fungere korrekt.

Hvad skal jeg ellers vide om medicinsk cannabisbrug?

  • Lær og følg lovene om brugen af ​​medicinsk cannabis i det område, hvor du bor.
  • Fortæl dine sundhedsudbydere om alle de lægemidler, du tager. Hvis du bruger cannabis, så fortæl dem hvornår og hvorfor du bruger det.
  • Se din sundhedsplejerske regelmæssigt. Din udbyder vil måske tjekke dit blodtryk eller sikre dig, at cannabis ikke påvirker anden medicin, du tager.
  • Tal med din sundhedsudbyder om brugen af ​​cannabispiller, kapsler, sprays eller vaporizers i stedet for cigaretter.
  • Lade være med ryge eller dampe cannabis, hvis du har luftvejsproblemer som astma eller KOL.
  • Lade være med brug hash, hvis du er gravid eller ammer. Cannabis forbliver i fedtcellerne og kan overføres langsomt til din baby over en længere periode. Cannabis kan påvirke din babys vækst og udvikling.
  • Lade være med køre bil eller bruge tunge maskiner, når du bruger cannabis.
  • Lade være med drikke alkohol eller bruge andre stoffer eller medicin, mens du bruger cannabis.

Hvad skal jeg vide om cannabidiol (CBD)?

CBD er et kemikalie, der produceres naturligt i cannabis. CBD indeholder ikke tetrahydrocannabinol (THC), det kemikalie, der forårsager en høj cannabis. CBD kan bruges til at hjælpe med et stofmisbrug eller til at lindre angst eller depression. CBD kan hjælpe med at lindre smerter, sænke inflammation og kontrollere MS muskelspasmer. CBD kan også hjælpe med at kontrollere nogle typer anfald. CBD er et ekstrakt. Det betyder, at den var adskilt fra resten af ​​marihuanaplanten. Det bliver ofte lavet til en olie og faldet under tungen.



Ring til dit lokale alarmnummer (911 i USA), hvis:

Du har et af følgende tegn på et hjerteanfald:

  • Klemning, tryk eller smerter i brystet
  • Du kan har også nogen af ​​følgende:
    • Ubehag eller smerter i din ryg, nakke, kæbe, mave eller arm
    • Stakåndet
    • Kvalme eller opkastning
    • Stivhed eller pludselig koldsved

Hvornår skal jeg ringe til min læge?

  • Dine symptomer forbedres ikke.
  • Du føler, du er ved at blive afhængig af cannabis.
  • Du er holdt op med at bruge hash, og føler, at du ikke kan klare dine abstinenssymptomer.
  • Du har spørgsmål eller bekymringer om din tilstand eller pleje.

Plejeaftale

Du har ret til at hjælpe med at planlægge din pleje. Lær om din helbredstilstand og hvordan den kan behandles. Diskuter behandlingsmuligheder med dine sundhedsudbydere for at beslutte, hvilken behandling du ønsker at modtage. Du har altid ret til at afslå behandling. Ovenstående information er kun et pædagogisk hjælpemiddel. Det er ikke tænkt som medicinsk rådgivning for individuelle tilstande eller behandlinger. Tal med din læge, sygeplejerske eller apotekspersonale, før du følger nogen medicinsk behandling for at se, om det er sikkert og effektivt for dig.

© Copyright IBM Corporation 2021 Information er kun til slutbrugerens brug og må ikke sælges, videredistribueres eller på anden måde bruges til kommercielle formål. Alle illustrationer og billeder inkluderet i CareNotes® er ophavsretligt beskyttet af A.D.A.M., Inc. eller IBM Watson Health

Yderligere information

Kontakt altid din sundhedsudbyder for at sikre, at de oplysninger, der vises på denne side, gælder for dine personlige forhold.